23948sdkhjf

Tomme hylder hos vestjysk købmand: Varerne er doneret til Ukraine

Mange større kæder har doneret penge til den hårdt ramte ukrainske befolkning, hvoraf mange er enten i krig eller på flugt fra den russiske invasion.

Det drejer sig om blandt andet Heartland og Coop, men det er ikke kun de helt store spillere, der gør sig i at hjælpe østpå.

I Min Købmand i Østerild i Thy ryddede købmand Matias Paaske mandag hylderne for tørvarer som pasta, ris og cornflakes og donerede fire fyldte indkøbsvogne til et lokalt ukrainsk par, som han kender fra butikken. Det skriver Ligehernu.

Parret var på vej til Ukraine med forsyninger, og de kunne således tage bidraget med til den polsk-ukrainske grænse. 

Der var dog allerede varer på hylderne igen dagen efter, og meget tyder på, at kunderne var forstående overfor situationen. I hvert fald har de også taget godt imod en ny indsamling, som Matias Paaske står bag, hvor han vil sende penge til ukrainerne.

- Der er hårdt brug for penge til at købe mad og medicin til ukrainerne. I løbet af mandag havde kunderne allerede lagt omkring 3000 kroner i indsamlingskassen. Det er et fantastisk efter kun én dag. Kunderne handler og hæver ekstra kontanter - som så ryger i indsamlingskassen på disken, siger Matias Paaske til avisen.

Foto: Ole Iversen/Ligehernu

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126